Marketing Automation

7 (måske 8) ubehagelige sandheder om Marketing Automation

Sandheden om Marketing Automation

By on 28/07/2016

Sandheden kommer her

Det gør lidt ondt at trykke på det ømme punkt, men her kommer hele 7 ømme punkter, som desværre kan findes hos lidt for mange Marketingafdelinger, der anvender Marketing Automation.

  • De fleste har ikke kortlagt kunderejsen og skyder i blinde med store huller i deres marketingproces.
  • De fleste målgrupper er defineret ud fra personlige holdninger i stedet for data fra Marketing Automation. Selv årtiers erfaring kan ikke slå adfærdsdata.
  • Mange arbejder med content marketing, men de fleste ender med at tale om produkter i deres “content” og har ikke noget indhold til begyndelsen af kunderejsen.
  • Alle taler om at split-teste budskaber, men næsten ingen gør det i dagligdagen.
  • Rigtig mange er på begynderniveau inden for personaliseret kommunikation og datadrevne marketingtaktikker.
  • De fleste marketingafdelinger ved ikke, hvad salgsafdelingen synes om deres leads.
  • De fleste kender ikke den reelle omsætningseffekt af aktiviteterne i Marketing Automation. Gode klikrater plejer egoet, men ikke nødvendigvis omsætningen.

Nu sidder du måske og tænker, at nogle af disse punkter slet ikke handler om Marketing Automation. Gør du?

I så fald kan vi tilføje et ekstra punkt til listen:

  • Mange ved ikke, hvilke marketingdiscipliner der er nødvendige for at få succes med Marketing Automation.

Undskyld jeg skubber til dig, men det er et vigtigt punkt. Marketing Automation er en taktisk disciplin. Det handler ikke kun om at udsende en masse emails.

Du skal have styr på taktikken igennem hele din marketing- og salgs-funnel, og det omfatter meget mere end bare outbound budskaber.